‘Når kirken løfter’
Børn og unge i kirken har det hverken værre eller bedre end andre børn og unge. Men evangeliets fortælling rummer et stærkt potentiale, som vi tror kan løfte og bære også ind i samtidens udfordringer.
I 2021 gik flere kirker og organisationer sammen om at lave konferencen ‘Når kirken svigter‘, som satte fokus på menneskers oplevelser med en kirke som indimellem har svigtet sin opgave og har udøvet negativ social kontrol.
Med konferencen ‘Når kirken løfter’ ville vi følge op på udfordringen
ved at sætte fokus på, hvordan kirken kan være en ressource ind i børn og unges liv og være med til at løfte dem og deres trivsel.
Hvad kan vi i kirken gøre for at lade evangeliets fortælling komme til orde ind i børn og unges liv og skabe trivsel for dem, og hvordan kan kirken bidrage ind i
samfundet i dag, så kirken ikke bliver en kirke, der svigter, men en kirke, der løfter?